Derfor er Corbyn antisemit

Jeg er forskellige steder blevet kritiseret for at kalde lederen af det engelske socialdemokrati, Labour, Jeremy Corbyn, for antisemit. Nogle af synspunkterne har været, at han ikke selv kalder sig antisemit, men alene kritiker af den israelske stats politik, og at han derfor ikke kan betegnes som antisemit eller jødehader.

Jeg er ikke enig. Kritik af Israels eksistens er kritik af jøders ret til at eksistere.

At Corbyn ikke har kaldt sig selv antisemit, frikender ham ikke for at være det. Handlinger taler sit tydelige sprog, sat ind i netop dét historiske perspektiv, som har skabt begrebet antisemitisme.

Corbyn støtter kræfter som ønsker at udslette den zionistiske stat. Man kan ikke adskille etniciteten jøde fra zionisme, eftersom zionisme  blev skabt for at skabe “en jødisk stat”.

Det politiske grundlag for Israel er den politiske bevægelse zionisme. Det var en bevægelse, som i slutningen af 1800-tallet blev skabt af den østrigsk-jødiske journalist Theodor Herzl i bogværket “Jødestaten” (Der Judenstaat) som reaktion på jødeforfølgelser i Europa. Hertzl så en jødisk stat som bedste sikkerhed for jøders muligheder for at overleve, og fra 1917 blev de første spadestik taget for at grundlægge det nuværende Israel i området, som dengang var ren ørken under britiske herredømme.

Når man ønsker at udslette den jødiske stat ønsker man derfor at udslette jøder. Mere antisemitisk kan man næppe blive.

5 thoughts on “Derfor er Corbyn antisemit

  1. Helt rätt Karsten. Labour har, på samma sätt som Socialdemokraterna i Sverige, genomfört och tagit ett strategiskt val. De stöttar bl a de terrorstämplade organisationer, som vill utplåna Israel, med pengar. Det kallas ”röstfiske” och handlar om respektive partis överlevnad.

    1. Ja du har helt ret Mikael. Jeg har spurgt flere politikere fra venstrefløjen herhjemme om hvad de mener om angrebene fra Gaza imod israelske civile, og de svarer at “selvfølgelig må man ikke angribe civile” … og så kommer det evige “men … jøderne er 10 gange værre”.

      Når jeg så beder om statistisk dokumentation og hvordan de både kan forklare, at Israel er værre, men at Israel samtidig leverer elektricitet, vand og fødevarer, at israelske læger behandler palæstinensere i meget stort antal, og at en million palæstinensere bor i Israel med fulde demokratiske rettigheder – bliver der tavshed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *