Domstol fører politisk krig mod Israel

En af tre dommere i et udvalg som skulle tage stilling til, om Menneskerettighedsdomstolen ICC i Haag har ret til at efterforske Israel, var imod beslutningen om at forsøge at retsforfølge Israel.

Spørgsmålet om retten overhovedet har mandat til at undersøge Israel blev vurderet af tre dommere: Marc Perrin de Brichambaut fra Marokko og den kvindelige dommer Reine Alapini-Gansou fra Benin mente at ICC har jurisdiktion, mens Péter Kovács fra Ungarn var uenig og kritiserede beslutningen.

Flere vestlige lande, herunder Joe Bidens USA, er enig med Kovács, ligesom lande som Tjekkiet, Tyskland, Østrig, Australien, Ungarn og andre støtter Israels argumentation om at ICC ikke har jurisdiktion på området.

Bagerst fra v: Marc Perrin de Brichambaut, Péter Kovács, Reine Alapini-Gansou

At to af de tre dommere kommer fra arabiske lande, som i årtier har set sig selv som Israels fjender viser afgørelsens politiske motiv.

ICC’s rolle er at vurdere og dømme krigsforbrydelser begået af lande, som ikke selv har et fungerende og uafhængigt juridisk system.

Det er imidlertid almindeligt anerkendt, at det israelske forsvar (IDF) har juridiske mekanismer som undersøger påståede forseelser begået af eget personel. Der er flere eksempler på, at israelske soldater er dømt for krigsforbrydelser af israelske domstole.

IDF har begået fejl, ikke mindst i krig. Men de efterforsker det som går galt, straffer dem som bør straffes og lærer af egne fejl. Derudover findes der et uafhængigt retssystem i Israel som ikke tøver med at gribe ind når det er nødvendigt.

På den anden side bruger terrororganisationer som bekæmper Israel sine egne civilbefolkninger som levende skjold og opererer blandt civile når de angriber civilbefolkningen i Israel. Dem har ICC ikke overvejet at efterforske.

Israel har i flere måneder forberedt sig på muligheden for at der kunne blive iværksat en efterforskning og konsekvenserne det kunne fører med sig.

Liste

I første omgang er der blevet udarbejdet en liste over et par hundrede embedsmænd som kan blive genstand for en efterforskning. Listen inkluderer regeringsmedlemmer, øverstkommanderende og ledelse i det israelske forsvar (IDF). Også officerer som deltog i Operation Protective Edge [Gaza-krigen] i 2014 og andre store konflikter er med på listen.

Skulle der blive iværksat en efterforskning forventer Israel at det bliver offentliggjort, men ICCs ledelse har også fuldmagt til at åbne hemmelige efterforskninger. Det vil gøre det vanskeligere for Israel at forsvare sig.

Selv hvis der ikke kommer en efterforskning, er ICCs beslutning om at de har jurisdiktion på området, volder det meget stor bekymring i Israel. Det skyldes at den tager en stiller spørgsmålstegn ved Israels legitimitet som stat.

Israel er i forvejen truet på fire fronter – Gaza, Judæa og Samaria (Vestbredden), Libanon og Syrien – og der er altid en risiko for en optrapning af konflikten på alle fire fronter.

Med en konstant trussel om international efterforskning hængende over sig, kan det blive vanskeligere for Israel at operere mod truslen fra Iran, Hizbollah, Hamas og andre terrorgrupper.

Dommer Kovács’ dissens kan hentes til download ⇢her⇠. For juridisk interesserede er det spændende læsning.

(Kilde: MIFF)