Nej, zionisme-kritik er ikke det samme som Israel-kritik

Antizionisme er det samme som antisemitisme, men det gør ikke kritik af staten Israel til antisemitisme. Og forresten: Vestbredden er ikke besat, den er erobret. Som Skåne, Halland og Blekinge blev det.

 

Efter at Frankrigs regering de seneste dage har erklæret, at antizionisme er lig med antisemitisme, er de sociale medier flydt over med forargelse.

Meget repræsentativt for forargelsen er dette opslag på Facebook:

Men opslaget bygger på en helt forkert præmis: Det er en fundamental misforståelse at sidestille zionisme med den politik som staten Israel fører.

Zionisme er en bevægelse grundlagt i slutningen af 1800-tallet, som taler om at bygge en stat for jøder – det vil sige et land med egne grænser.

Det nuværende Israel blev formelt tildelt jøderne af de britiske besiddere af Palæstina ved den såkaldte Balfour-deklaration i 1917. Først da fik jøderne geografisk placeret den zionistiske stat.

Balfour

En af betingelserne i Balfour-deklarationen var, at palæstinensere som allerede boede i området skulle have lige rettigheder, hvilket de også fik, og har: De har som beboere i Israel fulde demokratiske og borger-rettigheder, bl.a. deres eget parti.

 

Israel
Det nuværende Israel var en del af et britisk koloniområde under navnet “Transjordanien”. De daværende beboere betegnede sig selv “arabere”. Begrebet palæstinenser blev først anvendt fra tidligt i 1970’erne

 

Zionisme er grundlag for den jødiske stat Israel. Derfor er kritik af zionisme det samme som kritik af jøders ønske om at blive behandlet som alle andre folkeslag, altså antismitisme.

I modsætning hertil er kritik af den førte politik i Israel. Det er helt legitimt. Zionisme taler nemlig ikke om at bygge en stat som ikke må kritiseres politisk.

Samtlige store partier i Israel baserer sig på zionisme, fordi zionisme handler om den stat, som de fører politik i.

Det betyder ikke at de ikke kan føre meget forskellig politik, Kadima er f.eks. et socialistisk parti, Likud et borgerligt.

Vestbreden er helt lovligt annekteret

Den såkaldte besættelse af Vestbredden har intet med zionisme at gøre.

Det er et landområde, som blev erobret af Israel under seksdages krigen i juni 1967. Israel indledte en selvforsvarskrig, for at forhindre Syrien i at afskære Israel fra rent drikkevand, som kom fra bjergområdet Golan i grænseområdet mellem Syrien og Israel.

Jordan, Egypten, Irak, Marokko, Algeriet, Tunesien, Saudi-Arabien og Sudan gik ind i krigen på Syriens side, men led markant nederlag til de langt mere effektive israelske styrker.

Ved krigshandlingernes afslutning havde Israel besat Vestbredden og Østjerusalem  som tilhørte Jordan, Gazastriben og Sinai-halvøen helt frem til Rødehavet, som tilhørte Egypten, og Golan-højderne, som tilhørte Syrien.

Yom Kippur

Egypten tilbageerobrede i 1973 noget af Sinaihalvøren under en krig, som blev indledt under den jødiske helligdag Yom Kippur. I 1979 tilbageleverede Israel resten af Sinai til Egypten efter fredelige forhandlnger.

Egypten var ikke interesseret i Gaza-striben, og har i dag afspærret den sydlige grænse til Gaza af frygt for terror – fulstændig som Israel har gjort det med Gazas nordlige og østlige grænse.

Legitim besættelse

Besættelsen af Vestbreden er helt legitim i henhold til internationale krigstraditioner. Tænk blot på Skåne, Halland og Blekinge, som Sverige erobrede fra Danmark – og i nyere tid Kinas annektering af Tibet, og Ruslands annektering af Krim. Det er alt samen resultater af vundne krige.

At kalde annekteringen ulovlig, som er foretrukken retorik blandt venstrefløjen og Israels fjender, er derfor noget vrøvl. Det er hverken lovligt eller ulovligt, for der findes ikke international lovgivning om den slags. Annekteringen er der imod en internationalt anerkendt konsekvens af krig, og kan til enhver tid diskuteres. Men ulovligt er det ikke.

Et annekteret område kan tilbageleves – oftest på visse betingelser. Israel har fire gange tilbudt at tilbagelevere Vestbreden, på betingelse af de omliggende staters anerkendelse af Israels ret til at eksistere. Israels ønske er hver gang blevet afvist – derfor beholder Israel Vestbreden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *