Om Karsten Brønnum

Mit liv til nu

Efter endt uddannelse som journalist på henholdsvis Frederikshavns Avis (nu forlængst afdød) og Vestkysten (nu fusioneret med Jydske Tidende til “Jydske Vestkysten”) vendte jeg tilbage til København til et job i det dengang nyskabende – og efter nutidens forhold særdeles pæne – ugeblad Ugens Rapport, hvor jeg var i to omgange, dels som almindelig journalist, dels som redaktionschef.

Jeg var også i perioder ansat på Ekstra Bladet og B.T. blandt andet som politisk journalist og medlem af Folketingets Presseloge.

I en del år var jeg ikke aktiv, skrivende journalist men havde kommunikationsjobs, dels som ansat og dels som selvstændig. Som selvstændig beskæftigede jeg mig blandt andet med digital kommunikation, og udviklede en meget rost digital kommunikationløsning til demensområdet.

Jeg har desuden haft to lederjobs indenfor turisme-sektoren: Salgschef for rederiet Bornholmstrafikken og direktør for Casino Aalborg.

I 1999 fik jeg tilbudt et job som kommunikationschef i Århus, hvor jeg har boet siden. 

Mit tidlige liv

Jeg er født i 1949 i København af en jødisk mor og en dansk far.

Jeg voksede op med to udearbejdende forældre med stærke værdier om at klare sig selv, være en god samfundsborger og med stærke synspunkter om ordentlighed og hvad god opførsel vil sige. Det er værdier, som jeg har bragt med mig videre igennem hele livet.

Min mor var hele sit liv meget præget af en dramatisk barndom og opvækst som flygtning fra Tyskland. Hun talte meget lidt om de traumatiske oplevelser som lå bag hende, og jeg har måtte opbygge min viden om, hvad hun var igennem, ved at tale med hendes søskende, som boede henholdsvis i Stockholm og New York, og igennem hendes fars efterladte breve og papirer. Det var rystende.

En kendsgerning er det dog, at hun på trods heraf var en central forsøger i familien, specielt da min far blev syg: Hun arbejdede fuldtids til hun blev 73 og forventede aldrig at samfundet skulle klare livets udfordringer for hende. 

Fra hende ved jeg, hvad der skal til for at klare sig som flygtning og indvandrer og blive ligeværdig borger i Danmark. Og fra hende har jeg meget lidt respekt for mennesker, som ikke tager ansvar for deres eget liv, uanset hvor mærkede de er over oplevelser tidligere i livet.

Hendes forældre og brødre sikrede sig ligeledes solide karrierer i modtagerlandene og klarede sig selv livet igennem.