Venstrefløjens legitimitet: Antisemitisme med et menneskeligt ansigt

Under åbningsdebatten i Folketinget 8. oktober 2020 talte den nyudsprungne venstrehumanist Sikandar Sidique højstemt om lighed og retfærdighed for alle racer i hele verden (Læs: Palæstina). Han har tidligere – hårdt presset – sagt, at det naturligvis også gælder jøder.

Antisemitisme fra venstrefløjen i dag er nemlig langt mere subtil og sofistikeret end åbenlys antisemitisme.

De bevæbner sig ikke med automatvåben og begår ikke tilfældig gadevold eller øver hærværk mod kosher-slagtere eller bagere der bager jødisk traditionelt brød brød uden surdej.

Venstrefløjens antisemitisme er i stedet kamufleret i et sprog om social retfærdighed og anti-racisme, om lighed og frihed. De slører deres antisemitisme under et dække af politisk uenighed om “kritik af Israel” eller “bare anti-zionisme” – og kræver, at blive anerkendt for ædle hensigter: Bekæmpelse af racisme, bekæmpelse af nationalisme, kamp for undertrykte.

På den måde værner de sig imod kritik: I deres perverse fordrejning og udlægning bliver enhver, der påpeger, at antizionisme er antisemitisme, i virkeligheden forsvarer for nationalisme og apartheid. “Det idémæssige fundament for en stat for jøder er zionisme. Hvis du forsvarer Israel forsvarer du zionisme. Du forsvarer altså undertrykkelse”.

Det minder mig om den amerikanske intellektuelle Susan Sontag‘s berømte observation tilbage i 1980’erne om, at kommunisme er fascisme med et menneskeligt ansigt. Hun sagde, at vestens venstreintellektuelle havde støttet sovjetkommunisme ud fra en antagelse om at de på den måde tog afstand fra “reaktionære kræfter”.

I nutidens sammenhæng er venstreorienteret Israel-kritik kamufleret som politisk kritik baseret på en vedtaget “sandhed” om, at jøder undertrykker palæstinensere: Antisemitisme med et menneskeligt ansigt.

Foto fra MIFF / Jonathan Sasch
Illustration fra MIFF, Med Israel For Fred / Jonathan Sacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *